fbpx

Skab større synlighed med en effektiv SEO-strategi

SEO

SEO-optimering er en essentiel del af en god og konkurrencestærk hjemmeside. Du kan skabe signifikant vækst med en effektiv SEO-strategi, da det skaber flere potentielle kunder, og med en skarp kunderejse skaber det også flere konverteringer.

Hvad er SEO?

Søgemaskineoptimering (SEO), er de faktorer og elementer, som gør din hjemmeside relevant i forhold til brugernes søgevaner på søgemaskiner som Google. Søgemaskinerne rangerer nemlig hjemmesider ud fra hvor relevante de er i forhold til søgningerne.

Det er ikke kun nøgleordene i teksten, som afgør hvor godt din side rangerer på Google. Der er faktisk en række forskellige faktorer som linkbuilding, struktur og optimering af sidens indre værktøjer, brugervenlighed, indhold m.m., som er afgørende for din hjemmesides relevans for søgemaskiner. Det er altså en længerevarende proces, at seo-optimere en hjemmeside optimalt. Det er en proces som aldrig stopper, fordi brugernes søgevaner ændrer sig med tiden. Det er derfor afgørende at følge med tiden, og være hvor brugerne er.

Her hos MËRK Design & Innovation tilbyder vi en gratis SEO-analyse til dig. Vi udarbejder en fuld rapport, som giver dig et overblik over hvor optimeret din hjemmeside er på nuværende tidspunkt, med en tilhørende vurdering på hvordan din hjemmeside bliver bedre stillet på Google.

Hvorfor er SEO vigtigt for dig?

Det handler om synlighed og relevans. Effektiv SEO sørger for at kunderne ser dine budskaber, og finder dig de steder du gerne vil findes. Der sker en pull-effekt, som tiltrækker potentielle kunder, som har søgt efter et produkt eller en service som du tilbyder.

Organisk søgning på især Google, er en betydelig del af de fleste hjemmesiders daglige trafik. Hvis man tager nogle af de seneste studier i betragtning, så står Google på cirka 80-90 % af markedet. Langt de fleste brugere foretager en googlesøgning, ikke én, men op til flere gange, før de foretager en konvertering.

Vær synlig på hele brugerrejsen

Det er utrolig vigtigt for en enhver virksomhed at have en holdbar SEO-strategi. En sådan strategi bygger ofte på en effektiv brugerrejse, som sikrer, at lige præcis dine produkter er i øjenhøjde. For at blive synlig er det essentielt, at du følger brugerne på hele rejsen fra start til slut. Den rejse kan være lang eller kort, alt efter hvilket produkt eller service du sælger.

De mest almindelige brugerrejser består af flere faser. Hvis du f.eks. sælger biler, så er brugerrejsen ofte rimelig lang fordi det kan være en større beslutning, for de fleste, at vælge det helt rigtige tilbud på den helt rigtige bil. Som bilforhandler er det i denne kontekst effektivt at sørge for, at være synlig hele vejen.

Brugerrejsen består som sagt af flere faser, som bliver mere og mere specifikke, idet at brugeren bevæger sig længere ned af salgstragten. Vælg også gerne de kanaler, som passer til din målgruppe, og versionér indholdet på de forskellige platforme, så det skaber blikfang.

Faserne hedder:

  • Informationsfasen
  • Interessefasen
  • Beslutningsfasen
  • Konverteringsfasen

Informationsfasen

I denne fase, undersøger brugerne generelle informationer online. Hvis kunden overvejer at købe en bil, så kunne det være information omkring nogle af de bedste biler i 2019, fordelene ved at lease en bil, og meget mere.

For at blive synlig i denne fase er det alfa-omega at have en struktureret content-marketing strategi, som tager udgangspunkt i generelle temaer inden for branchen. Udarbejd et videnscenter på hjemmesiden, som leverer en let strøm af relevant information om de produkter du tilbyder. Det må gerne være bredt. Husk at indeksere indholdet, og fortæl Google hvad du vil have at den fokuserer på. 

Interessefasen

I denne fase har brugeren vist konkret interesse for et produkt du tilbyder. For at stå stærkt i denne fase, er det vigtigt at du har en oversigt over de produkter, som du gerne vil have større synlighed for. Hold dig gerne løbende opdateret på Google Analytics, og dan klarhed på hvilke produktsider der oplever interesse fra kundebasen.

Det næste skridt er at fokusere og specificere SEO-optimeringen omkring de mest relevante og konkurrencestærke nøgleord. Det skaber synlighed for netop de produkter du gerne vil sælge til den målgruppe du gerne vil sælge til. På den måde dirigerer du potentielle kunder til de mest relevante landingssider, og dermed skaber du en mere effektiv kunderejse.

Beslutningsfasen

I denne fase har brugerne besluttet sig for at foretage et køb. Det er en afgørende fase, da du skal overbevise de potentielle kunder, at de skal vælge dig.

Igen er effektiv content marketing et must. Kunden er langt nede i salgstragten og har valgt at købe et produkt, som du tilbyder. Hvis det f.eks. er en ny familiebil, og det skal være en Ford Focus, så skaber du som forhandler synlighed ved at følge punkterne i interessefasen, samt at skabe aktivitet der argumenterer for at købe en Ford Focus hos lige præcis dig.

Hvis du har en god pris på en Ford Focus, så kan du f.eks. udarbejde en artikel, som beskriver fordelene ved at købe en Ford Focus og hvorfor den passer til kundens behov. Skab synergi mellem artiklens budskab, nøgleord og CTA (Call To Action). Det giver det bedste udgangspunkt for at lede brugeren videre til konverteringen.

Konverteringsfasen

Som sagt, så skal budskab, nøgleord og CTA synliggøres, hvilket skaber de bedste forudsætninger for en effektiv kunderejse. Konverteringsfasen handler rigtig meget om CTA. Da det er en stor beslutning for de fleste at købe en bil, så er en konvertering for en bilforhandler ofte at blive kontaktet enten igennem opringning eller en kontaktformular.

Det er det sidste skridt i brugerrejsen, og den allermest afgørende. Hjemmesidens opsætning og brugervenlighed er her essentielt for om kunden foretager et køb eller beslutter sig for at søge videre. Hjemmesidens produktsider skal fuldstændig ligesom på resten af kunderejsen være brugervenlig med tydelig CTA for at skabe optimale forudsætninger for en konvertering.

Landingssidens brugervenlighed og relevans styrker samtidig SEO, fordi det allervigtigste for Google er at brugerne på Google finder det de søger efter. Derfor skal brugerens oplevelse med landingssiden sidde lige i skabet ligesom alt det andet.

Hvis du følger disse trin med en effektiv og struktureret content marketing strategi, som leder hen til en brugervenlig landingsside med tydelig CTA, så er du rigtig godt stillet.

Hjemmesidens indre værktøjer

Alle hjemmesider arbejder ud fra de samme indre værktøjer, som udgør koden. Der er selvfølgelig mange forskellige faktorer der afgør hvordan koden ser ud.

Det som jeg fokuserer på her, er de faktorer som afgør om koden er kompatibel med Google. Og de fokuspunkter, som jeg klart anbefaler altid at have styr på, for at skabe et solidt fundament, er de følgende fokuspunkter:

  • Sidetitler
  • Metabeskrivelser
  • H1
  • H2
  • Alt-tekst

Sidetitler

Dette punkt er landingssidens titel. Her fortæller du Google, i en enkel sætning, hvad landingssiden handler om. Det gør det nemmere for Google at kategorisere siden ud fra nøgleordene, og dermed indlæse den.

Metabeskrivelser

Det er muligt at implementere en beskrivelse af landingssiden direkte ind i koden med metabeskrivelser. Enhver primær landingsside skal have en konkurrencestærk metabeskrivelse. I metabeskrivelsen fortæller du kort til Google hvad der relevant for den specifikke landingsside, og fletter de nøgleord ind, som du gerne vil have at Google skal fokusere på. Det kan Google rigtig godt li.

H1

H1 er en overskrift. Når du indsætter en overskrift på landingssiden, så er det vigtigt at huske at indeksere disse overskrifter. Du fortæller dermed Google, at overskriften er et vigtigt fokuspunkt for siden, hvilket hjælper med at flette nøgleordene ind i den samlede kode, og gøre hjemmesiden stærkere.

H2

H2 er endnu en betegnelse for overskrifter. Der findes flere betegnelser H1, H2, H3 osv. Brug disse H-koder korrekt, ved at indeksere de primære overskrifter. Som nævnt, så er sidens største overskrift(er) indekseret som H1, imens at de lidt mindre del-overskrifter ofte er indekseret som H2.

Det er ikke hensigtsmæssigt at proppe så mange H-koder ind som muligt, men vælg nøje de allermest specifikke og relevante nøgleord at indeksere som fokuspunkter.

Alt-tekst til billeder

Det sidste fokuspunkt, som jeg anbefaler, er alt-tekst til billeder. Det er vigtigt, altid at have relevante billeder i høj kvalitet, som viser præcis hvilken service eller produkt du sælger med tilhørende alt-tekst.

En alt-tekst i denne kontekst er en billedbeskrivelse til Google. Når billedet bliver uploadet på siden, fortæller du kort Google hvad der er på Billedet. Husk altid at inddrage nøgleord naturligt i teksten.

Få en gratis SEO-Analyse

Hos MËRK tilbyder vi at udarbejde en SEO-analyse til dig. Rapporten giver dig indblik i din hjemmesides nuværende konkurrenceevne på Google med tilhørende konkrete forslag til hvordan den kan blive bedre.

Du kan beholde rapporten, og på den måde få et bedre overblik over din hjemmesides indre værktøjer, og hvor stærk din hjemmeside er i forhold til dine konkurrenter. Skriv dig op i dag, og få den fulde rapport i morgen. Det er ganske gratis og uforpligtende.Det eneste vi beder om til gengæld er, at vi må sende et skræddersyet tilbud til dig, hvis du vælger at samarbejde med teamet her hos MËRK Design & Innovation, og lade os udarbejde en konkret og overskuelig SEO-strategi, som passer til din virksomhed.

Dette indlæg var udgivet Guides og tagged .