fbpx

10 tips til et grønnere kontor

Bæredygtighed er for alle

Bæredygtig udvikling er efterhånden et meget omtalt emne for både store og små virksomheder. For mange kan det være en jungle, at finde ud af og hvad man lige kan gøre for at blive mere bæredygtige – Vi ønsker at hjælpe jer med at navigere igennem denne jungle. Så derfor giver vi jer 10 tips til bæredygtig udvikling, som I kan bruge til inspiration, hvilket kan hjælpe jer med til at tage ansvar for jeres omverden. Disse 10 tips til bæredygtig udvikling er både til jer med mindre samt større kontorer, og jer der nødvendigvis ikke har en lederstilling, til at sætte større bæredygtigheds initiativer til værks, men stadig lysten til at gøre en forskel.

  1. Spar på strømmen. Der er kommet flere enheder med energisparende funktioner. Det ændrer desværre ikke på, at mange enheder såsom printere og kaffemaskiner bruger strøm når de er sat på standby. Det vil derfor være smart at slukke for disse enheder når den sidste person forlader kontoret eller bruge teknologier der gør det samme. Brug også dagslyset bedst muligt og sluk for unødige lamper eller i rum hvor lyset står tændt uden aktivitet.

  2. Spar på energien. Når der f.eks. skal luftes ud, bør der ikke skrues ned på varmen da i de fleste tilfælde vil radiatorer bruge mere energi på at varme op, dog bør der ikke luftes ud med gennemtræk i mere end 10 min.

  3. Vær effektiv. Brug Multi-funktionsenheder som f.eks. printere med scan, kopier og printe funktion. Ved at have kun en enhed med flere funktioner end flere enheder, spares der på pengepungen samtidig med at der spares på strømmen. Elektriciteten der skal til at drive én enhed ofte, vil være lavere end ved flere enheder.

  4. Indkøb bæredygtigt. Bæredygtighed bør også være et centralt emne ved nye indkøb til kontoret. Når der skal købes nyt ind til kontoret så gøre det bæredygtigt og etisk korrekt. Så kig efter sparemærker når det kommer til elektroniske apparater som f.eks. Energy-Star mærket eller PEFC- og FSC-certificeringer ved møbler af træ der guider jer til, om materialet er udvundet bæredygtigt.

  5. Vær aktiv. Opfordrer dine kollegaer til at være mere aktive eller sæt et eksempel selv. Cykel på arbejde, hvis du bor tæt på. Således udledes der både mindre CO2, samtidig med at det også vil være godt for helbredet.

  6. Afskaf bæredygtigt. Når elektronikken eller andet inventar skal afskaffes f.eks., kan dette også gøres bæredygtigt gennem genbrugspladser. Giv det ellers til et godt formål skulle det stadig fungere, derved er der andre som også kan få glæde af det.

  7. Reducer forbruget af papir og genbrug mere. F.eks. bagsiden af et printet stykke papir kan sagtens bruges igen til at tage noter på. Print også dobbeltsidet for at spare, eller hvis muligt så bliv helt digitale. Stop med at bruge engangsservice af plastik, eller andre materialer der ikke gavner miljøet.

  8. Sorter affald. Ved at sortere affald sikrer vi os at det der kan genanvendes, også bliver genanvendt. Ofte vil der bruges store mængder pap, papir eller andre emballageformer, som kan genbruges

  9. Få planter til et bedre indeklima. Planter kan forbedre indeklimaet da de renser luften og producerer ilt. Planter fungerer også som støvsugere, der gennem statisk elektricitet suger støvpartikler til sig. Et bedre bedre indeklima ikke opnås uden at der gøres rent og luftes ud jævnligt.

  10. Støt lokalt. Hvad end det er fødevarer til kontoret eller andre gøremål. Skal der f.eks. købes frugter, eller andre midler kan dette gøres lokalt. Man kan også støtte indsamling til lokale foreninger, herigennem kommer pengene tilbage i nærområdet og lokalsamfundet støttes med midler til videre udvikling.

Få også mere inspiration til hvordan du i din dagligdag kan være mere bæredygtig her.

Det får du som kunde hos MËRK

Der er selvfølgelig mange flere måder at bliver bæredygtige på og det kan vi hjælpe med. Vil jeres virksomhed, gerne arbejde med bæredygtighed på et dybere niveau, og eventuelt gennem FN 17 verdensmål, så kontakt os gerne. Vi kommer gerne med uforpligtende ekspert sparring og inputs til hvad vi kan gøre, for at jeres forretning får en grønnere bundlinje.